Indlæser
Sommertur til Bruxelles
Dato og tid
Søndag d. 14. juni 2015 kl. 10:00 til torsdag d. 18. juni 2015 kl. 21:00
Tilmeldingsfrist
Torsdag d. 7. maj 2015 kl. 23:55
Sted
Bruxelles,
Rue de la Montagne 22,
1000 Bruxelles, Belgium
Bruxelles
Rue de la Montagne 22
1000 Bruxelles
Belgium
Sommertur til Bruxelles
Arrangementsbeskrivelse
Bliv klogere på EU og nyd smukke Belgien i fællesskab med andre.
SFOF Røde Rejser tilbyder 5 dages oplysningsrejse, hvor vi blandt andet skal debattere med SF's EU-parlamentariker Margrethe Auken, besøge en af EU's topembedsmænd, Claus Sørensen, og høre om EU som global aktør, høre mere om Danmarks interesser i EU hos den danske repræsentation i Bruxelles og på tur til den smukke eventyrlige middelalderby Brügge.
Du får selvfølgelig også tid til selv at opleve spændende Bruxelles på egen hånd. Her kan du f.eks. prøve de billige smagfulde belgiske øl, de kendte vafler, pomfritter, chokoladen og tage på besøg på byens mange museer. Og så får du selvfølgelig også nye venskaber og tid til gode debatter med dine med-rejsende og de to rejseledere.
Vi lover dig at du kommer hjem med fornyet viden om EU og en masse dejlige oplevelser.
Hvornår: d.14.juni kl 10.00 fra Kastrup lufthavn. Vi lander igen d. 18.juni kl 21.00 i Kastrup.
Hvor: Turen går til Bruxelles. Her skal vi bo på Hotel Madeleine, lige i hjertet af byen. Derudover skal vi på en endagsudflugt til Brügge i den flamske del af Belgien (det er frivilligt om man vil med på denne del af turen).
Rejselederne: Susanne Larsen og Mette Holm. Begge erfarne rejseledere, der har været ansvarlige for flere Røde Rejser til både Bruxelles og Strasbourg. De kender ganske enkelt byen og landet rigtigt godt.
Pris: Turen koster 3000 kr. Prisen inkluderer 4 overnatninger på delt dobbeltværelse, al transport, rejseledere, endagstur til Brügge, morgenmad i fire dage og middag den sidste aften.
- Ønsker du enkeltværelse? så er dette også en mulighed. Der kommer her et ekstragebyr på 1600 kr for de fire overnatninger. NB: Vi har begrænset antal, så her gælder der først til mølle.
Hvordan: Marker "depositum" i højre side. Her bliver du bedt om at tage stilling til om du vil bo på enkeltværelse, blive medlem af SFOF, bestille en afbestillingsforsikring (læs mere nedenstående) og så skal du vælge om du vil betale blot depositum eller betale den fulde pris allerede nu. Udfyld dine betalingsoplysninger og tryk fortsæt. Du kan vælge om du vil betale via faktura eller betalingskort. Herefter har du mulighed for at udfylde deltageroplysninger på dem, du gerne vil tilmelde.
Skulle du have nogle ændringer til din bestilling - f.eks. fejl i navn eller lignende? Så send straks en email til sfof@sfof.dk, så hjælper vi dig.
Rejsens tekniske del udbydes af Fremadrejser, der er en del af rejsegarantifonden og Danmarks Rejsebureau Forening. SFOF står for indholdet på turen.
Bemærk: Når du har indbetalt depositum er betalingen bindende. Vi refunderer ikke depositum. Du skal indbetale det resterende beløb inden 8.maj 2015.
Ved sygdom: Ved bestilling af rejsen kan kunden tegne en sygdomsafbestillingsforsikring, som dækker udgifter i forbindelse med afbestilling af rejsen, såfremt afbestillingen er forårsaget af akut opstået sygdom, ulykkestilfælde eller dødsfald hos den rejsende eller dennes nærmeste pårørende. Denne koster 6 % af rejsens samlede pris, udbydes af Europæiske og skal bestilles samtidig med rejsen her på siden. Herefter modtager du en faktura og policen direkte til dit hjem. Du skal tegne afbestillingsforsikringen samtidig med at du køber rejsen. En bestilt sygdomsafbestillingsforsikring kan ikke annulleres eller afbestilles igen. Du kan læse mere hos Europæiske.
SFOF forbeholder sig retten til at aflyse turen ved for lille tilmelding. I såfald refunderes det fulde beløb inklusiv depositum til deltageren.
Forsikring: Det påhviler selv deltageren at sørge for at have sine rejseforsikringer i orden. Tjek med dit forsikringsselskab, hvordan du er dækket ind. Husk at du kun er dækket i begrænset omfang af dit blå sygesikringskort. Du kan f.eks. bestille en rejseforsikring hos Europæiske. SFOF og Fremadrejser er således ikke ansvarlig for f.eks. for sent fremmøde i lufthavnen i hverken Bruxelles eller København.
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.