Hop til hovedindholdet

SFOF - Socialistisk Folkeoplysningsforbund logo

Kampen for demokrati i Belarus og Ukraine


Dato og tid

Onsdag d. 1. marts 2023 kl. 19:00 til onsdag d. 12. april 2023 kl. 21:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 12. april 2023 kl. 19:00

Sted

Kulturcenter Mariehøj, Ib Spang Olsen mødelokale i område D, Øverødvej 246B, 2840 Holte Kulturcenter Mariehøj, Ib Spang Olsen mødelokale i område D
Øverødvej 246B
2840 Holte

Kampen for demokrati i Belarus og Ukraine


Arrangementsbeskrivelse

Rudersdal SFOF (Socialistisk Oplysningsforbund) indbyder til den første foredragsrække i 2023. 

 

Deltagerpris: 400 kr. for hele foredragsrækken, 100 kr. for enkeltforedrag.

Foredragsholderne

- Anne Haubek og Thomas Ubbesen er udenrigsrapportere fra Danmarks Radio og har dækket flere af Ruslands krige.

- Karsten Fledelius, lektor emeritus, historie og film- og medievidenskab, formand for Den danske Helsinki-Komité og tidligere formand for Dansk-Russisk Forening.

- Jens Alstrup, Rejsebogsforfatter, har i mange år rejst i Rusland og langs fronten til Ukraine

- Karim Pedersen, journalist og aktiv i den Belarussiske opposition i Vilnius, næstformand i TALAKA, venskabsforening for Belarus.

- Nataliya Popovyck, herboende Ukrainer, tidligere politiker og mediearbejder, leder af Ukraine House i Danmark og Ukraine Crisis Media Center i Lviv.

- Karsten Hønge, Folketingsmedlem for SF, udenrigsordfører

 

 

Tidsplan og temaer:

1.marts 2023:

Thomas Ubbesen & Anna Haubek, Journalister, har netop udgivet bogen ”I skyggen af det nye jerntæppe” og har rejst i Rusland, Belarus og Ukraine utallige gange. Deres nylige rejse langs grænsen til Rusland og Belarus fra Barentshavet til Sortehavet omfattede mange samtaler med grænsebefolkningen i Polen og Ukraine. De beretter om den russiske mentalitet såvel i regering som i militæret og om Ruslands fremfærd som det opleves af regionens grænsebefolkning, både i dag og med paralleller til d.2.verdenskrig.

8.marts 2023:

Karsten Fledelius, Historiker, Helsinki-Komiteen. Den russiske føderation og dens imperiale baggrund. Karsten har gennem sit arbejde på Københavns Universitet beskæftiget sig med Rusland historie og russisk identitetshistorie. Den historiske og identitetsmæssige baggrund for den russiske elites synspunkter og handlinger og for Putin-regimets politiske system og selvforståelse belyses.

15.marts 2023:

Jens Alstrup, rejsebogsforfatter, frivillig researcher for Memorial i Moskva og redaktør af en meget læst Facebook side med løbende opdateringer af udviklingen i krigen. Han tager os med i skyttegravene til et møde med de ukrainske soldater, der befinder sig i frontlinjen, og beretter om den militære og menneskelige situation ved fronten- og nation-building midt i krigens helvede. Herudover belyses Memorials rekonstruktion af den russiske historie - indtil Memorial blev forbudt i efteråret 2022.

22.marts 2023:

Karim Pedersen:  Næstformand i Belarus venskabsforeningen TALAKA. Han har arbejdet i flere omgang på kampagnekontoret for lederen af eksilregeringen. Karim fortæller om Lukasjenko diktaturet, den demokratiske opposition, og de mange politiske fanger i Belarussiske fængsler. Brugen af Belarus som opmarchområde og ønsket om at Belarus militær indgår, skaber et dilemma for Lukasjenko, der frygter for at det vil bevæbne hans demokratiske modstandere i landet. Sidst opridses eksilregeringens internationale aktiviteter og hvordan TALAKA samarbejder med ukrainske søsterorganisationer.

29.marts 2023:

Nataliya Popovyck, herboende Ukrainer, tidligere politiker og medie-direktør: Nataliya fortæller om Ukraines kamp på befolknings- og regeringsniveau, og brikkerne til Ukraines demokratiske genopbygning efter krigen – specifikt om imødegåelse af russisk kulturimperialisme og den igangværende cyber- og informationskrig.  

12.april 2023:

Karsten Hønge, udenrigspolitisk ordfører, SF:  Karsten Hønge har i mange år beskæftiget sig med internationalt solidaritetsarbejde både i og udenfor Folketinget. Han belyser Danmarks og EU's rolle nu i forhold til krigen og dens partnere og scenarier for genopbygningen af Ukraine, Belarus og Rusland og samarbejdet med EU - når freden kommer.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

SFOF - Socialistisk Folkeoplysningsforbund
Tlf: +45 22115591
sfof@sfof.dk

Kontaktinformation til arrangør

SFOF - Socialistisk Folkeoplysningsforbund
Tlf: +45 22115591
sfof@sfof.dk